Grib demokratiet!

Danske unge er blandt nogle af de absolut dygtigste, når det kommer til viden om politik og samfund, og sammen med unge fra de øvrige nordiske lande befinder de sig helt i toppen af europæiske undersøgelser, der måler på viden og holdning til politik og samfund. Danske unge var egenhændigt med til at trække stemmeprocenten rekordhøjt op ved det seneste europaparlamentsvalg.

Ikke desto mindre halter det med de unges demokratiske selvtillid. For selvom Fridays for future og andre synlige ungebevægelser kunne give et andet indtryk, så siger hver fjerde ung faktisk, at de generelt ikke er interesseret i politik og samfundsforhold. Samme andel svarer ’hverken eller’. De mener, at de ikke ved nok, at politik er kompliceret eller at politikerne kun tænker på sig selv.

Det, vil vi lave om på med forløbet ’Grib demokratiet’. Vi tror på, at demokratisk mod, handlekraft og selvtillid kan læres og trænes, men også at det ikke er noget, der kommer af sig selv, eller som alle har lige forudsætninger for til at starte med.

Hvad sker der på 'Grib demokratiet'?

Vi gennemfører i alt otte pilotforløb i skoleåret 2020/21 for elever på hhv. folkeskolens udskolingstrin og ungdomsuddannelserne.

Forløbet består af tre moduler, hvor ansatte i folk sammen med unge rollemodeller er trænere. Der er seks-otte uger mellem de to moduler, der bindes sammen af et praksisforløb, hvor eleverne arbejder med egne projekter hjemme.

Modul 1. Camp på Ungdomsøen

Første modul består af en to-dages camp på Ungdomsøen i nærheden af København.

Vi skal både tale os ind i de store diskussioner om, hvad demokrati er og hvorfor, vi skal træne det, og gøre en masse selv. Vi øver os og udnytter, at der er højt til loftet ude på øen. På modulets anden dag bygger vi bro til praksisforløbet og sætter handling i fokus. Vi skal drømme sammen, sætte ord på forandringer og finde på ideer – alt sammen så vi er klar til at arbejde videre, når modulet slutter og praksisforløbet begynder.

Vi stiller spørgsmålene: Hvad er demokrati? Og hvad er vores rolle i det?

Praksisforløb

I folk sætter vi praksis og erfaring over undervisning. Derfor ønsker vi at give dem, vi underviser, erfaring med at skabe forandringer i samfundet, hvad enten det er i lokalt, på skolen, i klassen eller i den brede befolkningen. Det gør vi med et praksisforløb, der både involverer planlægning, udvikling og afvikling af mindst én aktivitet, der kan understøtte en konkret forandring.

Vi vil styrke elevernes oplevelse af handlekraft og understøtte erkendelsen af, at forandring sker sammen med andre – og at denne langt fra altid er nem, konfliktfri eller lige til, men også at der er meget styrke i at opleve, at man kan.

Modul 2: folk kommer på besøg

På modul II kommer vi til jer og på besøg lokalt.

Her unges egne muligheder for at deltage og tage ansvar i fokus. Vi tjekker ind projekterne fra praksisforløbet, deler erfaringer med at handle og tage ansvar og diskuterer, hvor noget var godt og andet var svært.

Og så sætter vi fokus på, at forandring ikke er noget, man skaber alene. Vi taler om fællesskaber og finder frem til, hvad de kan og hvordan de er udfordret.

Vi stiller spørgsmålene: Hvordan kan vi handle i demokratiet? Og hvilken rolle spiller fællesskabet i demokratiet?

Nordea-fonden støtter, at flere unge griber demokratiet

Nordea-fonden støtter projektet 'Grib Demokratiet' med omtrent 1,8 mio. kroner. Det er dem, der gør det muligt, at vi kan lave uddannelse af 200 unge i 2020/21.

Direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, som også er en af fondene bag Ungdomsøen, hvor alle uddannelsesforløbene begynder, sagde i forbindelse med offenliggørelsen af fondens støtte:

”Nordea-fonden støtter folk, fordi vi vil stimulere unges aktive og konkrete deltagelse i de demokratiske processer. Det bliver spændende at følge, hvordan træningen vil styrke de unges mod, handlekraft og selvtillid”.