Person
En kasse lakridspiber, Kahoot og et sted at være en nørd
Hvor langt skal et kondom være ifølge europæisk lovgivning?
170 mm, så vidt Jakob Wind lige husker, eller i hvert fald deromkring. Spørgsmålet er et af Jakobs yndlingsspørgsmål, når han arrangerer social komsammen i sin lokale afdeling af Europæisk Ungdom og ruller ud med hele foreningens fælles yndlingsaktivitet: quizspillet Kahoot.
Selv er Jakob, ud over at have titlen af politisk sekretær i Europæisk Ungdom, ukronet mester i spillet og i hvert fald indehaver af vindertitlen fra den første julefrokost, han var med til i foreningen. Dengang var præmien en kasse lakridspiber – en reference til en anden tilbagevendende joke om myterne om det europæiske fællesskabs fortræffeligheder.
Om sig selv siger Jakob, at han er en nørd. Når han har fri fra gymnasiet og ikke lige er til kor eller afsted i badmintonklubben, så træner han debat sammen med andre unge, der også synes, at politik og samfund er noget, man taler om og mener noget om. Så meget endda, at han for nylig deltog i en debatturnering, som ligesindede fra Kroatien havde arrangeret online.
Man kunne også bare sige, at Jakob er optaget af samfundet omkring ham, og at han bliver glad af at diskutere, hvad der er op og ned og skal være frem og tilbage. Det er det, der gør Europæisk Ungdom til det perfekte fællesskab for ham:
”Jeg har altid syntes, at politik er interessant, og jeg tror nok, mine venner har syntes, at jeg var lidt kedelig eller ikke helt forstod, hvorfor det lige var det, jeg gerne ville snakke om. I Europæisk Ungdom har vi det alle sammen på den her måde og griner af de samme lidt interne EU-jokes, du ved,” siger han og griner lidt forlegent.
Han ved godt, at det ikke er alle 17-årige, der deler den humor. Men det gør ikke noget.
Et skridt ad gangen og så endelig med
Jakob har været en del af Europæisk Ungdom siden 2019 og startede selvfølgelig der, hvorfra det hele går – i Den Europæiske Unions centrum, Bruxelles. Jakob har en far, der arbejder i Bruxelles, og han gik derfor et år i 9. klasse på Europaskolen der.
”Jeg gik i skole med mennesker fra 27 forskellige lande og havde bl.a. historie og geografi sammen med dem. Så jeg fik ligesom oplevelsen af, at vi både kan noget hver især som lande, men også skal gøre os umage for at gøre ting sammen og give plads til, at vi kan være forskellige. Det havde jeg lyst til at beskæftige mig mere med.”
Så han meldte sig ind i Europæisk Ungdom. Vejen fra medlemsblanket til politisk sekretær krævede til gengæld lige et par tilløb mere. Første skridt var et event på den finske ambassade i København, som foreningen havde arrangeret:
”Jeg dukkede op der og kendte ikke rigtig nogen, så det var både meget spændende, men også lidt akavet. En ambassade er jo ikke ligefrem sådan et sted, hvor man helt casual kan gå rundt og snakke,” husker han.
Ikke desto mindre nåede Jakob både at stille et kritisk spørgsmål til ambassadøren, som de andre stadig husker ham for i dag, og at tale med et par af de unge, der stod bag arrangementet:
”Hende, der var tovholder til eventet, kom over og snakkede med mig og fortalte lidt mere om foreningen og de ting, man kan være med til, og sagde, at jeg jo bare kunne komme med, hvis jeg havde lyst.”
Siden dukkede Jakob op, først til et af foreningens åbne bestyrelsesmøder i lokalerne på Frederiksberg, hvor Europæisk Ungdom holder til, og senere hen til den famøse julefrokost med lakridspiberne. Der mødte han en masse nye mennesker og fik for alvor fornemmelsen af, hvad det ungdomsfællesskab, han indtil da mest snusede til, faktisk var for noget.
Efter det var han med, og det har han været siden.
Det handler om at påvirke noget
Jakobs engagement i Europæisk Ungdom fylder en del. Han går til månedlige bestyrelsesmøder, taler med nye medlemmer i foreningen, når de melder sig ind, prikker til dem, der er gået lidt i dvale, arrangerer festlige indslag og finder på ideer til debatarrangementer. For nylig har han været vært for et medlemsarrangement om unge i Østeuropa, 30 år efter Murens fald, hvor han havde inviteret to journalister med kendskab til området til at komme og fortælle online.
”Jeg vil gerne være med til at rykke noget i foreningen og arrangere, at vi mødes og laver noget sammen eller inviterer nogen udefra, så vi kan diskutere et spændende emne. Jeg kan godt lide at sætte noget på dagsordenen og diskutere det igennem, så det kan føre til noget mere,” siger han.
Det var også derfor, at han et par dage før foreningens seneste såkaldte efterårsseminar skriblede et forslag til en ny resolution ned og sendte det ind.
På efterårsseminaret mødes foreningens medlemmer for at diskutere og udvikle politik, nørde igennem og hygge sig sammen. En ”resolution” definerer foreningens politik på et bestemt område – fx ønsker til EU's klimapolitik eller håndtering af flygtningekrisen. Jakobs resolution handlede om en europæisk mindsteløn, og han ville have, at foreningen skulle være for, også selvom han godt vidste, at emnet både var kontroversielt, og at en masse af dem i salen ville være uenige med ham.
Ikke desto mindre: Op på talerstolen gik det, og Jakob argumenterede, så godt som han har lært det, og sådan som han har øvet sig på i sin fritid længe før den dag. Andre efter ham tog ordet, talte imod, talte for og til sidst skred medlemmerne til afstemning.
”Og så stemte de for! Jeg var vildt overrasket og rigtig glad. Altså, det er jo ikke ligesom at score mål i fodbold, som man sådan jubler over på den der måde med armene oppe over hovedet, men det var rigtig fedt. For mig er det lige præcis det her med at skabe og påvirke noget politik til mit fællesskab, der er det spændende.”
Og selvom det kan lyde nørdet, er det det, der er frihed for Jakob:
”Det fantastiske ved at mødes i Europæisk Ungdom er, at det er helt modsat skolen, hvor man får at vide, at man skal læse en bestemt tekst og svare på nogle bestemte spørgsmål på en bestemt måde. Her er det os selv, der bestemmer, hvad vi skal arbejde med, hvad vi vil bruge vores medlemskroner på, hvad vi mener og ikke mener. Og så gør vi det sammen.”