Artikel
Nye tanker: Demokraticenter skal styrke kampen mod de mørke kræfter
21-05-2019
Debat: "Der er behov for, at unge kan træne sine demokratiske færdigheder"
Af Chris Borup Preuss, formand i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole og Bjørn Hansen, direktør i DeltagerDanmark
Danske unge er blandt nogle af Europas absolut dygtigste, når det kommer til viden om politik og samfund. De ligger side om side med de øvrige nordiske lande i toppen, når man måler på viden og holdninger.
Så det er altså ikke kundskaberne, det kniber med.
Ikke desto mindre halter det med de unges demokratiske selvtillid. For selvom Fridays for future og andre synlige ungebevægelser kunne give et andet indtryk, så siger hver fjerde ung i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds demokratianalyse, at de generelt ikke er interesseret i politik og samfundsforhold. Samme andel svarer ’hverken eller’. De mener, at de ikke ved nok, at politik er kompliceret, eller at politikerne kun tænker på sig selv og alligevel ikke lytter.
I Danmark har vi et skole- og uddannelsessystem, der på mange måder lykkes med at gøre unge kloge og dygtige og vidende om det samfund, de er en del af. Men der bliver sjældent skabt tid og rum til, at de oplever, hvordan de kan bruge den viden til noget.
For demokratiske kompetencer er ikke noget, man bare har eller noget, vi bare kan tage for givet. Det er ikke noget, vi kan lære i skolen eller læse os til. Ingen hopper ubesværet op på ølkassen og holder en brandtale første gang. De fleste har brug for lige at teste sine holdninger og smage på forskellen mellem for og imod, før de ytrer sig.
Mange har brug for at øve sig i at lytte til, hvad den anden siger i samtalen og ikke bare efter en pause, hvor man selv kan komme til orde. Ligesom mange af os nok har brug for at træne at være uenige med vores venner, klassekammerater eller forældre uden at blive forskrækkede eller nervøse for, om det nu slår skår i hyggen.
Demokratisk selvtillid skal opbygges
Demokrati og det at tage del i det – hvad enten det er til valg, på talerstole eller i en helt almindelig samtale om, hvad der sker i vores samfund – er svært. Men det er også vigtigt. Og en demokratisk fremtid kræver, at vi får opbygget de unges selvtillid.
En risiko ved et samfund med underskud på den demokratiske selvtillid er nemlig resignationen. At en for stor del melder sig ud, kigger på samfundet og konstaterer, at her kan de alligevel ikke gøre en forskel. En anden er polarisering – at der bliver længere mellem de politiske fronter, og at forskellene mellem os bliver så store, at det er svært at se, hvordan vi overkommer dem. Med det følger i sidste ende også radikaliseringen.
Derfor er det vigtigt, at vi får skabt nogle rammer for vores unge, så de bliver bekendt med, får trænet og opnår selvsikkerhed i deres demokratiske kompetencer.
Demokrati er mere end cyklende politikere
”Jeg har altid tænkt, at jeg nok ikke har så mange holdninger til tingene. Men det har jeg fundet ud af, at det har jeg rent faktisk. Min holdning kom ud i dag”.
Citatet her kommer fra en ung kvinde. Til daglig går hun på landbrugsskole og har egentlig aldrig tænkt på sig selv som en, der har holdninger til samfundet eller politiske emner.
Én dags træning i demokrati med DUF og besøg af en håndfuld unge fra ungdomspartierne på hendes skole, har åbnet hendes øjne for, at hun faktisk har holdninger. Og at hun sagtens både kan og vil forholde sig til det samfund, der omgiver hende og måden, det er skruet sammen på. Og denne unge kvinde er langt fra den eneste, der har brug for en anledning til at opdage, at hun har det sådan.
Danskernes frisind, ligestilling og politikere, der cykler på arbejde, er yndlingseksemplerne, når vi skal fortælle udlændinge, hvordan Danmark hører til blandt de sande dukse, når det kommer til at praktisere et frit og levende demokrati.
Og måske er vi endda så glade for den fortælling, at vi ikke altid opdager, hvis det ikke stemmer. Eller tænker over, hvor de evner, det kræver, faktisk kommer fra.
Flere unge skal op på ølkassen
Vi tror på, at den demokratiske dannelse opstår gennem handling. Når man mærker, at man kan og tør og flytter noget i fællesskab med andre.
Det tror vi på, fordi vi hver dag ser det ske ude i foreningslivet, i højskolemiljøet og i civilsamfundet. Den oplevelse vil vi gerne give mange flere unge muligheden for at få – uanset om de så vælger at gå hjem og finde sig et foreningsfællesskab, skaber deres eget nye fællesskab bagefter eller noget helt tredje.
Hvis vi skal sikre, at ungdommen tør at tale højt om samfundsproblemer, og hvordan de mener, at samfundet skal indrettes, så skal vi give dem plads til at øve sig.
Sammen forsøger vi i DUF, DeltagerDanmark og Krogerup Højskole at gøre det gennem folk – mødested for demokrati og dannelse, hvor vi til at starte med tager imod de første 200 unge med Nordea-fondens støtte dette skoleår i et målrettet demokrati-træningsforløb.
Vi vil sætte mod og handlekraft i centrum, og få de unge til at mærke, hvordan det føles at gå i gang med at engagere andre i at skabe de forandringer, man ønsker sig. Og hvis de unge skal have mod og selvtillid nok til at stille sig op på ølkassen og ytre deres holdninger, så skal vi starte et sted. Og vi starter med folk – mødested for demokrati og dannelse.